Kære du,

 

Tak fordi du rækker ud til os. Jeg er ked af at høre, at du har mistet din kone i en ulykke. Det lyder som en helt forfærdelig oplevelse, du har haft, og jeg forstår godt, at oplevelsen og tabet af din kone fortsat er noget, som fylder i dine tanker og dit liv.

Jeg kan genkende dine følelser, da jeg også har mistet i en ulykke. Livet kan føles meningsløst og uvirkeligt. Os, der har mistet, skal leve med sorgen resten af vores liv.

 

Jeg havde en følelse, som minder om den, du beskriver ved dine psykologsamtaler; følelsen af meningsløshed. Hvorfor skulle jeg overhovedet tale om døden? Hvordan skulle følelsen af meningsløshed gå væk ved at tale om det? En psykolog fortalte mig, at man snyder hjernen, ved at tale om det. Jo mere man husker om tabet, jo mere snyder man hjernen til at tro, at der er “styr på tingene”. Det giver ro i hjernen. Jeg fik det dog ikke bedre af psykologhjælp, så jeg meldte mig til en samtalegruppe for at møde andre, der også havde mistet. Hvad havde jeg at miste ved at prøve det? Jeg kom den aften til at møde andre, der havde mistet på forskellige måder og det var givende for mig, at dele sorgen med ligesindede. Det hjalp mig, fordi sorgen fik lov til at fylde, og ensomheden omkring mit tab føltes mindre. Den aften følte jeg mig ikke ensom med mit tab og de følelser, jeg har, forbundet med sorgen. At opleve, at andre har det som mig, og lære af de erfaringer, som andre sorgramte har fået, samt hvordan de lever med deres tab, har givet mig råd i en svær tid og åbnet mit blik for forskellige syn på, hvordan man kan lære at leve med sit tab.

 

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Du er meget velkommen til at skrive til os igen.

 

De bedste hilsner fra en af de frivillige

 

Har du brug for hjælp nu, så kan du ringe til Tusaannga 801180 eller SMS’e til 1899.

Se anden hjælp her : https://aliasoqatit.gl/ikiortissanik-allanik-nassaarit/

Se datoer for Aliasoqatit cafemøder om sorg her: https://aliasoqatit.gl/nuummi-naapeqatigiissitsisarnerit/