Fortællinger om Sorg
Podcast
Vil bryde tabu om selvmord
Lena Ravn Davidsen i Ilulissat deler sin personlige historie om, hvordan selvmord og sorg har fyldt i hendes liv.
En frivillig i Aliasoqatit har faciliteret kontakten til Lena, og Grønlandske Livshistorier har produceret denne gode podcast.
Lyt her: #24 Vil bryde tabu om selvmord”
Sorgen er da noget vi taler om
Indtil videre deler vi en ny dansk podcast om sorg:
I podcastserien ”Sorgen er da noget, vi taler om” samtaler direktør i Det Nationale Sorgcenter, Preben Engelbrekt, med bl.a. Lotus Turell, Basim, Carsten Jensen, Thyra Frank og Esben Kjær, der alle har mistet og mærket sorgen på forskellig vis. Samtalerne handler om det svære ved at miste forældre, miste et barn, om at have svært ved at tale om sorgen, der sætter sig fast, og om hvordan sorgen forandrer sig over tid.
Vi skal turde tale meget mere sammen om sorg, siger Preben Engelbrekt:
–Sorg er ikke kun følelser. Sorg handler også om, hvordan vi kommer videre i livet på en god måde i samvær med andre. Den måde, de døde lever videre på, er i høj grad, når vi har mulighed for at tale om dem. Sorg handler derfor ikke kun om, hvad vi har mistet – men også om, hvad vi tager med os resten af livet fra den person, som er død, siger Preben Engelbrekt.
Alle deltagerne i podcastserien fortæller åbent og ærligt om det svære i at miste et nært familiemedlem. Men de taler også om det, som har lindret og hjulpet dem videre. Det er ofte i julen og til nytår, at mange savner og mindes de døde. Podcastserien åbner op om et tabuiseret emne og sætter ord på svære tanker og følelser. På fornemmeste vis skildrer podcastserien også, at sorg handler om den relation, vi har haft til afdøde og i mindre grad om afdødes alder.
Preben Engelbrekt håber, at andre vil kunne spejle sig i samtalerne og finder inspiration og mod til selv at tage deres egne samtaler med de nærmeste. Han håber også, at samtalerne vil give god støtte til dem, der lytter, over julen:
-Vi ved, at det kan være en svær tid for efterladte. Sorg og ensomhed fylder meget ved højtider. Jeg håber, at alle efterladte kan genkende noget i sig selv, og at podcastserien vil bidrage til at indgyde håb og tro på, at livet kan blive godt igen, selvom det måske værst tænkelige er sket.
Lyt med på Spotify, Apple Podcast eller der, hvor du lytter til podcasts.
Du kan også lytte med direkte her: Sorgen er da noget, vi taler om (spreaker.com)
Har du brug for hjælp nu?
Kontakt TUSAANNGA 801180
Hvis du er ked af det, hvis du har problemer, eller bare brug for en at tale med?
Så kan du ringe til Tusaannga 801180 eller SMS’e til 1899.
Her kan du tale med eller skrive sammen med en professionel rådgiver.
Åbningstider:
Mandag– torsdag: Døgnåbent
Fredag – lørdag: Døgnåbent
Søndag: Døgnåbent