Min bedstemor blev dræbt, og moren/faren til mit barn døde også

Det er sådan, at jeg har brugt en hel masse kræfter efter at min bedstemor blev dræbt, og jeg glemte mig selv, og har ikke arbejdet med mig selv. Nu er jeg er begyndt at opleve at savnet kommer, hvor jeg endda har lyst til at ringe til hende, fordi jeg har lyst til at fortælle hende at jeg selv er blevet bedstemor. Jeg har dage hvor jeg sørger, hvor jeg har lyst til at være alene, og ikke har lyst til at være blandt andre mennesker, og sætter spørgsmålstegn ved hvorfor hun døde på den måde, men hvor man så ikke kan gøre noget.   
Efter at have oplevet det, så døde mit barns mor/far året efter, og det var et chok for mig, og der var en hel masse spørgsmål; hvad skal jeg sige til min kære søn, hvordan skal jeg forklare det.   


Svar

Kære dig


Tusind tak for dit indlæg. Det kan kræve mod at skrive til brevkassen, så tak for det.


Det lyder til, at du har haft flere store pludselige tab i dit liv. Som du selv skriver, så kræver det rigtig mange kræfter at arbejde sig igennem en hverdag samtidig med, at man skal have sorgen med sig. Man ved aldrig helt, hvornår sorgen kommer frem til overfladen i hverdagen – jeg syntes ofte det er når man mindst venter det og har mindst overskud i forvejen. Jeg har selv mistet en forælder pludseligt og arbejder stadigvæk på at erkende, at jeg skal give sorgen plads i min travle hverdag. Jeg oplever også, at jeg nogen gange har brug for at være i blandt andre mennesker når sorgen fylder, men jeg har også mærket vigtigheden i at tillade mig selv at være i mit eget selskab med sorgen som centrum og mindes dem man har mistet.


I forhold til din søn og det at skulle svare de spørgsmål der skulle komme fra ham kan jeg godt forstå virker som en svær opgave. Aliasoqatit tilbyder caféaftener i Nuuk, hvor der vil være mulighed for at møde andre mennesker, som også har mistet. For eksempel ville man kunne høre andre erfaringer omkring, hvordan man kan svare på de lidt sværere spørgsmål man kunne blive mødt af. Til caféaftenerne kan man enten bare sidde og lytte, men man må også gerne fortælle om sine egne tanker og oplevelser om at have mistet. Du kan læse mere om dem her: https://aliasoqatit.gl/da/cafeaftner/ https://aliasoqatit.gl/da/cafeaftner/


Hvis du ikke har mulighed for at deltage fysisk til caféaftener kan du også skrive til Aliasoqatits chatti, hvor man kan skrive sammen med en af de andre frivillige hver tirsdag, hvis man har lyst til dette. Dette kan du evt. læse mere om på vores hjemmeside: https://aliasoqatit.gl/da/chatten/


Endnu engang tak for dit indlæg til brevkassen og jeg håber, at dette har kunne bidrage til at sætte lidt tanker i gang i forhold til din sorgproces. Du er sej!


De bedste hilsner


Aliasoqatit