At blive tidligt forældreløs som ung
Min far døde af hjertestop i ´23, og eftersom min mor døde af kræft i ´18, så har jeg lige mistet begge mine forældre.
Siden jeg mistede, har jeg hjulpet mig selv, min familie, min arbejdsgiver, clairvoyant og terapi om at give slip har jeg prøvet.
Men jeg har aldrig tænkt på at fokusere på mig selv, og har vist fokuseret alt for meget på sorgen der har været der, og ikke fokuserede på mig selv, selvom jeg ”arbejder for at rette op” på mine sorger.
Det er lidt ligesom at der er grænser for at elske mig selv, at det endda er langt til at give kærlighed til andre.
Jeg ønsker ikke at ramme min samlever og mine børn. Er det noget der er genkendeligt? Hvad kan jeg gøre?
Svar
Kære du
Tak for dit brev
Først vil jeg sige at, jeg anderkende dig for at skrive ind og jeg er ked af at høre, at du har mistet begge dine forældre.
Jeg kan godt huske, at jeg også satte mig selv i baggrunden efter jeg mistede min stedfar. At miste er hårdt at gå igennem og tankerne fylder meget og man har svært ved at give slip.
Jeg kan også godt genkende, at du ikke vil ramme din samlever og børn, for man tager hensyn til børns følelser. Jeg tror at det ville være godt for børnene at tale om dine forældre, det vil også blive nemmere for jer alle, når I taler om gode minder.
Min egen erfaring er, at det er godt for mig at tale med nogen andre udover min familie og kolleger.
Hvis du har brug for at tale om din sorg og det du har været igennem og har mulighed for at komme til caféaften om sorg eller chat om sorg, hvor du kan møde eller chatte med andre, som også er i sorg.
Jeg anbefaler dig til at kikke forbi, når der afholdes enten cafeaften næste gang eller når chatten er åben mandag 10-12.
Find Aliasoqatits tilbud og datoer her: https://aliasoqatit.gl/aliasuuteqarnermi-tapersersoqatigiinneq/
Jeg ønsker dig og din familie det bedste.
Mange hilsener
Aliasoqatit