Sorgens forskellige udtryk

Af Lene Larsen, Psykolog og sorgforsker,  Aliasoqatit, Det Nationale Sorgcenter

Hvad ved vi om sorg

Sorg er en naturlig menneskelig reaktion, når man mister en person, som har været vigtig for en i ens liv. Det kan for eksempel være når et familiemedlem, en kæreste, en god ven eller kollega dør. Sorg kan være svær at definere, da det som begreb efterhånden har fået tillagt mange betydninger. Nedenfor beskriver vi hvordan man kan tænke på sorg som en reaktion og en proces.

Sorg som en kompleks reaktion

Sorgen kan anses som en kompleks reaktion, da det er en blanding af forskellige reaktioner, der kan opstå, når man mister.  Det kan være følelsesmæssige reaktioner, såsom emotionel smerte, tristhed, savn, afmagt og håbløshed.  Det kan også dreje sig om fysiske reaktioner, som fysisk smerte eller ubehag, hovepine, mavepine, søvn problemer, og ændret appetit. Eller adfærdsændringer, som at man isolerer sig fra andre, begynder at drikke eller ryge mere, at man fester og spiller mere, eller at man er ligeglad med hvad der sker med en selv, så man tager flere chancer som måske er ukloge. Nogle oplever selvmordstanker og tanker om ikke at kunne være i livet længere på grund af tabet. Man kan ofte opleve besvær med at koncentrere sig, med at løse problemer, og med at huske især i starten lige efter dødsfaldet. Sanseforstyrrelser kan også forekomme, hvor man oplever enten at se eller høre personen som døde. Sidst men ikke mindst, kan man føle sig udfordret af eksistentielle spørgsmål, som måske ikke tidligere fyldte så meget – man kan have svært ved at finde mening med livet.

Der er altså tale om mange forskellige måder sorgen kan komme til udtryk på. Alle de ovennævnte reaktioner kan forekomme helt naturligt og automatisk, i alle mulige kombinationer. Efter man lige har mistet, vil reaktionerne typisk være på sit højeste, og derfor mest forstyrrende og invaliderende.  Men med tiden og når man begynder at forstå, hvad der er sket og man forsøger at tilpasse sig livet uden personen man har mistet, vil rektionerne aftage i styrke og omfang. 

Det er vigtigt at understrege, at det er forskelligt fra person til person hvilke reaktioner der kommer til udtryk. Der er ikke en rigtig, forkert eller forudsigelig måde reaktionerne kommer på. De kan komme og gå, på måder der synes ret tilfældige eller måske ligefrem svære at forstå.

Sorg som en proces

Sorg kan også tænkes på som en proces, hvor sorgen udvikler sig fra at være ukontrollerbar, uforudsigelig, og nærmest ubærlig til at blive mindre intens og smertefuld, indtil den bliver til at leve med. Sorgen vil for mange aldrig forsvinde helt. Mange oplever, at den bliver en velkendt følgesvend i livet. Sorgen ændrer kvalitet over tid, og i stedet for at det er smerten og savnet der fylder hele tiden, kommer positive minder og taknemlighed, over det der var, til at fylde mere. Det er nok de færreste, der oplever at kunne kontrollere sorgen helt. Mange oplever, at den kan komme brusende tilbage, selv år senere, for eksempel omkring mærkedage, som fødselsdage, helligedage, ved konfirmationer, bryllupper m.v. hvor personen, som døde, skulle have været med.

Vi ved også, at mange som mister en person, som de var tæt tilknyttet til, finder det hjælpsomt at have den afdøde med i deres tanker og gerninger videre i livet. Dvs. at båndet eller relationen føres videre, selv om personen ikke er fysisk tilstede, men er tilstede på en mere spirituel eller symbolsk måde. Det kan for eksempel være ved at tænke på, hvad den afdøde ville have sagt, gjort eller rådet til, når den efterladte står i en svær situation. Eller det kan være ved at gå på kirkegården og mindes, og måske tale med, afdøde. Det kan være ved at dele historier og minder med venner og familiemedlemmer, eller ved at etablere ritualer eller rutiner i afdødes minde. For eksempel, at lære et håndværk, som afdøde var god til; at lave mad ved at følge en af afdødes opskrifter; eller ved at opsøge et sted i naturen, som var betydningsfuld for den afdøde.

Når man taler om sorg som en proces, er der i virkeligheden tale om en læringsproces.  Personen, som har mistet, skal lære at leve og finde glæde i livet igen selv om den afdøde nu ikke kan deltage i fysisk forstand.  Den efterladte skal lære, hvordan han kan have den afdøde med sig videre i livet, på en hjælpsom og meningsfuld måde. Og den efterladte skal lære styrke eller etablere bånd og tilknytning til andre i livet.

Når sorg ødelægger livet.

De fleste mennesker har personlige ressourcer, der kan hjælpe os med at klare svære situationer og kriser, som for eksempel et tab af en nærtstående person. Måske er vi gode til passe på os selv, er positivt indstillet, har tiltro til at vi nok skal klare den, og har fundet måder, hvorpå vi kan finde ro og styrke (måske i naturen). Vi har måske også et godt socialt netværk, bestående af for eksempel venner, familier, kollegaer, og lærere, der kan hjælpe os igennem en svær tid. Vi har måske endda et godt job med en forstående chef, og mulighed for at holde fri, i den første svære tid mens vi sørger. Hvis man er i den situation, er chancerne for, at man kan finde fodfæste i livet igen efter et tab, ret gode.

Men der er også en del mennesker, som oplever, at de ressourcer de har til rådighed, ikke er tilstrækkelige, når de står over for et eller flere svære tab. Nogle af risikofaktorerne for en svær sorgproces er for eksempel, hvis man har haft en svær barndom med svigt, overgreb og kriser, eller hvis man tidligere har haft depression eller anden psykisk lidelse.  Det kan betyde at man kan være presset og måske haft svært ved at udvikle styrker og troen på, at man nok skal kunne klare sig.  Hvis man er psykisk sårbar og måske døjer med misbrug og sociale problemer, har man måske hverken stærke personlige ressourcer eller et støttende netværk. Det kan betyde, at man bliver ekstra udfordret, når man mister. Endelig kan man være nok så ressourcestærk og veletableret i livet, men hvis man rammes af mange samtidige tab, hvis dødsfaldene var traumatiske, som for eksempel ved ulykker eller selvmord, og når mange i ens netværk mister på samme tid, er det ikke sikkert at ens ressourcer er tilstrækkelige, og man kan opleve, at sorg og tab ødelægger ens liv.

Når sorg ødelægger livet, oplever man ikke, at sorgen forandrer sig, mindskes i intensitet eller bliver til at leve med. I stedet kommer den måske til af fylde alt, eller måske formår man slet ikke at forholde sit til den, og man forsøger i stede at fortrænge den, at ligge låg på. I disse situationer er man i risiko for at udvikle psykiske (som depression, PTSD, og forlænget sorglidelse) og fysiske lidelser. Man kan desuden være i øget risiko for at begå selvmord. Man kalder disse type af reaktioner efter et tab for komplicerede sorg-reaktioner. Komplicerede sorgreaktioner kan vare ved i mange år og vil typisk kræve specialiseret behandling fra en psykolog, psykoterapeut eller læge.

Sorg i Grønland

Det meste af den viden, vi har om sorg, er baseret på forskning, erfaring og klinisk arbejde fra lande i den vestlige verden, deriblandt Danmark. Og selv om der er meget, der angiveligt går på tværs af kulturer – for eksempel det,  at vi oplever sorg og at relationer er vigtige –  kan der være store kulturelle forskelle, som spiller en vigtig rolle i forhold til sorg og sorgprocesser. På nuværende tidspunkt eksisterer der ikke megen viden om, hvordan sorg opleves og forstås i Grønland. Det er ikke undersøgt, hvad der er hjælpsomt for de mennesker, der fastlåses i sorgen, eller hvordan man eventuelt kan forebygge, at det når dertil. Generelt kan man sige, at der indtil de seneste år ikke har været meget fokus på sorg i Grønland. Det er noget vi i Det Nationale Sorgcenter arbejder på at ændre i tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere i Grønland.

I 2019 publicerede vi resultaterne fra en større interviewundersøgelse, der havde til formål 1) at undersøge hvordan sorg kommer til udtryk og håndteres i Grønland; 2) at kortlægge sorgområdets aktører i bred forstand og afdække sorgtilbud ; samt 3) at identificere muligheder og udfordringer for at sikre et sammenhængende sorgberedskab. Rapporten kan findes her Link.

Kort fortalt, viste undersøgelsen at næsten alle i samfundet har mistet, mange til selvmord; at tab og sorg fylder i individer, familier, og lokalsamfund; at sorg nærmest ses som en normal-tilstand, men ofte ligger i skyggen af andre problemer, som skal løses. Desuden beskrev interviewdeltagerne, at der eksisterer både en kollektiv sorg og en individuel sorg, at Inuitkulturens sagn og skikke er en integreret del af den grønlandske sorgkultur, at naturen er en særlig kraft i livet, døden, og sorgen i Grønland, og at der hersker tabu omkring sorg og tab. Endelig viste rapporten, at der var stor mangel på ressourcer til både forebyggende og behandlende sorgtilbud.

Afslutningsvist, deler vi her nogle citater fra rapporten:

”Når nogen dør i byen, bygden eller andre fællesskaber er der potentielt set mange, som mister. Hver gang tilføres nye lag af sorg oven i én alt andet lige anseelig mængde af ubearbejdet tab og sorg.”

”Når så mange har mistet på voldsom vis i et lille og tæt forbundet samfund, så bliver den enkeltes tab til  alles tab, og omfang og konsekvenser af tab og sorg spredes som ringe i vandet.”

”Sorg i Grønland er nok ikke så anderledes end sorg andre steder i verden, men vi har så meget af det, at det er en del af vores kultur.”