Sorg er en dynamisk proces

Af Lene Larsen, Psykolog og sorgforsker,  Aliasoqatit, Det Nationale Sorgcenter

Hvordan lærer man at leve med sorgen?

At skulle lære at leve med sorgen, når man har mistet en vigtig person, kan være svært og tage lang tid.  Det er en kompleks og dynamisk proces, som vi faktisk ved en del om nu på baggrund af mange års forskning og undersøgelser. 

Der er meget som tyder på, at når man har mistet, skal man grundlæggende forholde sig til 1) sorgens svære følelser og personlige konsekvenser, også kaldt den Tabsorienterede tilpasningsproces og 2) de ændringer som tabet medfører i ens liv og relationer, også kaldt den Reetablerende tilpasningsproces.  Dette er beskrevet i den teoretiske toprocesmodel, som vi viser nedenfor.

Den tabsorienterede tilpasningsproces handler om, at man mærker og giver plads til sorgens svære følelser. Man mindes og savner den afdøde. Samtidig begynder man at finde ud af hvordan man kan omforme relationen til den afdøde, som jo nu ikke er en del af ens liv i fysisk forstand, men som fortsat kan spille en rolle i spirituel eller symbolsk måde.  Man prøver desuden på at reflektere over ens nye identitet, som afdøde ikke længere er en del af – for eksempel, kan det være at man nu er blevet en enke, forældreløs, eller en forælder uden et levende barn.

Den reetablerende tilpasningsproces handler om, at man skal finde sig til rette i en ny hverdag.  Man skal måske lære at gøre, nyde ting og påtage sig nye ansvarsområder, som afdøde tidligere varetog.  Man har måske brug for at finde andre, der kan hjælpe én. Relationer til familiemedlemmer og venner kan ændre sig, og man skal finde sin nye plads i dem. 

Typisk vil man opleve, at man svinger mellem de to tilpasningsprocesser.  Dvs. man kan gå fra at være rigtig ked af det og savne afdøde til at forsøge at koncentrere sig om at få gang i hverdagen igen.  I starten af et sorgforløb, i den ofte kaotiske tid lige efter tabet, føles de to processer måske ikke så adskilte, men med tiden vil det blive tydeligt, at der er tale om, at man er forskellige steder i sorgen.  Sorgen forsvinder som oftest ikke helt, men med tiden kommer den til at fylde på en anden måde, og den bliver til at leve med.

For nogen vil det tage noget tid, før de rigtig kan forstå og acceptere dødsfaldet som en realitet.  Det er svært at tilpasse sig tabet, hvis man ikke helt har accepteret, hvad der er sket.  At have mulighed for at fortælle om sit tab og give udtryk for sine følelser (fx tristhed, vrede, frygt mm) i trygge og støttende rammer, og altså ikke undgå eller forsøge at ignorere dem, kan hjælpe med accepten.

Små skridt tilbage til en ny hverdag

Det er også vigtigt i forhold til at tilpasse sig tabet, at man finder tiltro til, at man nok skal klare sig, selv om det er svært, og at livet kan blive godt igen. Det er ikke usædvanligt, at man føler sig fortabt, magtesløs og uden håb i starten, og at livet synes uoverskueligt og meningsløst.  Det hjælper, når man begynder at se, at man rent faktisk er i stand til at klare sig – fx at man kan håndtere daglige gøremål, tage sig af sin familie, få hverdagen til at fungere.  Det er vigtigt, at man giver sig selv lov til at hygge sig og være glad – fx ved at se venner og lave ting, som man synes om, når der er mulighed for det.  Når man lidt efter lidt begynder at se, at man kan klare sig, og at livet stadig kan have gode momenter, samt at andre relationer fortsat har stor betydning, kan man begynde at finde tiltro til sig selv og livet igen.  Man erfarer også, at man godt kan savne, sørge og mindes samtidig med, at man finder vej i et nyt liv med mening og glæder.

En anden ting, der kan hjælpe i sorgen og tilpasningen til tabet, er at man stille og roligt forsøger at vende tilbage til noget, der minder om den hverdag, man havde før tabet.  Det at man opsøger tidligere fællesskaber og re-engagerer sig i aktiviteter.  Det kan for eksempel være, at man efter har holdt en pause, møder op i strikkeklubben, eller at man melder sig til kor igen. Man skal ikke nødvendigvis vente til man synes ”man har det godt igen.”  For det at komme i gang med positive aktiviteter igen, kan nemlig være det, der skal til, før man får det bedre.  Start med at tage nogle små skridt for at se, hvordan man har det med at komme i gang igen.  Med tiden kan man nå dertil, hvor man har fået etableret en ny normal hverdag.

Få bugt med ensomheden – tal om sorgen

At føle sig ensom er ofte en betydelig del af sorgen i forbindelse med et betydningsfuldt tab. Mange går rigtig længe med deres sorg alene uden at få talt med nogen, om hvordan de har det og uden at føle sig forstået og støttet af andre.  Det kan virke svært, uoverskueligt og måske ligefrem grænseoverskridende at skulle tale om, hvordan man har det i denne svære tid, men at tale om sin sorg og sine følelser er som oftest en stor lettelse og kan være med til at bekæmpe ensomheden.

Måske er der familiemedlemmer eller venner, man kan tale med.  Hvis man føler, man ikke kan tale med dem, måske for at beskytte dem og ikke gøre dem kede af det, kan man måske tale med sin præst eller læge.  Man kan også henvende sig til Tusaannga eller kommunen og høre om der er nogen man kan tale med der.  Endelig, kan man opsøge Alisaoqatit, som er et fælleskab af frivillige, der selv har mistet, og andre efterladte, der mødes i Nuuk eller online for at tale med og støtte hinanden. Det at møde andre, som selv har mistet, kan være meget givende og give nye perspektiver og håb.