Mit afdøde barns død da han var 1 måned og 15 dage gammel af en hjerneblødning, samt min far der døde af kræft

Det er snart 11 år siden da min søn døde. Siden da har jeg oplevet træthed, manglende glæde og mangel på energi. Nu er jeg begyndat at tænke: har mon et nervesammenbrudHvad sker der?


Svar

Kære dig, 


Tak fordi du skriver til Aliasoqatits brevkasse og deler, hvordan du har haft det gennem mange år. Det gør mig virkelig ondt at høre om tabet af din søn – og også om, at barnets far senere døde af kræft. Det er to meget store tab at bære på, og det giver god mening, hvis det har sat dybe spor i dit liv. 


Når man mister sit barn, er det et tab, som kan følge én resten af livet. Og når sorgen samtidig flettes sammen med endnu et nært tab, kan belastningen blive endnu større. Det er forståeligt, at du i mange år har oplevet træthed, manglende glæde og mangel på energi, selvom der er gået 11 år. Sorg følger ikke en tidsplan, og den forsvinder ikke nødvendigvis med tiden. 


Mange mennesker i sorg begynder på et tidspunkt at spørge sig selv: “Er der noget galt med mig?” eller “Hvorfor er jeg stadig så træt?” Det er meget genkendelige tanker. Det betyder ikke, at du er svag, eller at der er noget forkert ved dig – det kan være et tegn på, at sorgen har fået lov til at fylde i stilhed gennem mange år. 


Når man i lang tid har været nødt til at fungere og bære videre, kan kroppen til sidst sige fra. Sorgen kan sætte sig som udmattelse, tomhed og manglende livsmod. Det kan være meget ensomt at stå med, især hvis omgivelserne tænker, at det hele må være overstået nu. 


Det kan være hjælpsomt ikke at stå alene med disse tanker. Måske er der én, du kan tale med om både dit tab og om, hvordan du har det i dag. For nogle giver det også mening at tale med andre, som selv har mistet et barn eller en partner, og som forstår, hvordan sorgen kan følge én gennem livet. 


Hos Aliasoqatit møder du frivillige, som selv har mistet, og som ved, at sorgen ikke forsvinder – men kan blive lettere at bære, når den deles.  


Du er altid velkommen til at skrive til brevkassen igen eller chatte anonymt med en frivillig. Der er caféaften om sorg én gang om måneden i Nuuk, Sisimiut og Qaqortoq. Her møder du andre, som også har mistet, og som forstår, hvordan sorgen kan føles – også mange år efter tabet. Du behøver ikke sige noget; du må også bare lytte. 


 


Du kan læse mere om Aliasoqatits sorgstøttetilbud her:

https://aliasoqatit.gl/da/sorgstoette/ 


Og du kan følge os på Facebook her:

https://www.facebook.com/Aliasoqatit?mibextid=LQQJ4d 


Det kan også være, at du oplever at have brug for mere terapeutisk støtte i din sorg. Du kan henvende dig til Inulerivik, som har terapeuter ansat med erfaring med sorg og krise. Du kan læse mere om, hvordan du kontakter dem her: https://inulerivik.gl/ 


Der er ikke noget galt med dig. Du har båret på meget store tab, og både krop og sind reagerer på det.  


Du er ikke alene, og du er altid velkommen hos os. 


 


Mange hilsener


Aliasoqatits frivilligteam